Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er begejstret for købet af Jacob Rasmussen, der er blevet bekræftet på en fire-årig aftale.
Brøndby har sprunget banken og hentet en ny mand til midterforsvaret, for klubben bekræfter på sin hjemmeside, at man har købt Jacob Rasmussen.
Den 26-årige dansker er blevet udstyret med en fire-årig aftale, og B.T. erfarer, at Brøndby slipper hele 22,5 millioner kroner for den venstrebenede midtstopper.
Det er en signing, der skaber begejstring hos fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der har været på udkig efter en afløser til Frederik Winther, hvis lejekontrakt udløb i juni.
– Vi er meget tilfredse med at få tilknyttet Jacob. Jacob er en utrolig dygtig spillende midtstopper, som i en ung alder skiftede til udlandet, hvor han de sidste mange år blandet andet har spillet i Serie A og i Æresdivisionen, siger Brøndbys fodbolddirektør til klubbens hjemmeside.
Læs også: B.T.: Brøndby køber Jacob Rasmussen for 22,5 millioner kroner
Han hæfter sig især ved Jacob Rasmussens evner til at spille bolden op i banen samt hans iver efter at vinde.
– Jacob er venstrebenet og dygtig til at sætte spillet, og giver os derfor nogle flere muligheder i opbygningsfasen. Derudover så er Jacob som type en spiller, der sætter store krav til sig selv og sine omgivelser, og som vil vinde uanset om det er kamp eller træning.
Jacob Rasmussen får trøjenummer 4, og han er på træningsbanen med resten af holdet på træningslejren i Storbritannien her til formiddag.
Han er købt i italienske Fiorentina.
Læs også: Brøndby-bombe: Ny spiller tjekket ind på spillerhotellet