Der er ingen købsoption i Patrick Pentz’ lejeaftale med Brøndby, skriver BILD. Danske medier beretter om en pris på 2,5 millioner euro.
Brøndby har endelig fået deres kommende førstekeeper, og det bliver den 26-årige Patrick Pentz, som er blevet hentet ind på en lejeaftale for hele sæsonen.
I forbindelse med skiftet har B.T. skrevet om en købsoption på 18,75 millioner kroner, mens der er en række betingelser, der gør den meget svær at indfri.
Læs mere her: Avis: Brøndby får ‘urealistisk dyr’ købsoption i ny keepers lejeaftale
Ekstra Bladet beretter også om, at der er en købsoption i aftalen, men den store tyske avis BILD erfarer, at der er tale om et helt straight lån uden købsoption.
– Brøndby har ifølge danske medier en købsoption på 2,5 millioner euro (18,75 millioner kroner red.). Ifølge BILD’s oplysninger er der dog ingen købsmulighed i aftalen. Det er et rent udlån, skriver avisen og tilføjer:
– Patrick Pentz vil derfor vende tilbage til Leverkusen i 2024.
Læs også: Har sagt farvel til holdkammeraterne: Brøndby sælger Hedlund til Elfsborg
Den 26-årige østrigske landsholdskeeper ønsker nødvendigvis heller ikke at forlade Bayer Leverkusen på permanent basis, for det er blot et halvt år, siden han skiftede til klubben.
Der er dog en væsentlig grund til, at han gerne vil på udlån, for han har et mål om at blive en del af Østrigs EM-trup til næste år, når slutrunden afvikles i Tyskland.
– Patrick er ambitiøs og vil geren spille fast. Men det er også med henblik på at komme med til næste sommers EM-slutrunde i Tyskland, fortæller Bayer Leverkusens sportschef, Simon Rolfes.
Læs også: Fanafdelingen bekymret for Justin Che-aftale: Søger indsigt i handlen
broendbyforfan.dk fik et par citater fra chefredaktøren på Bundesliga-mediet Bulinews, Rune Gjerulff, som udtalte følgende om perspektiverne for Brøndbys nye keeper.
– For Pentz er det fint at komme til en liga, hvor han kan spille fast, tanke selvtillid og få karrieren tilbage på ret køl efter at have siddet på bænken i først Reims og dernæst Leverkusen. Så det er vel på mange måder en win-win-situation.
Læs hele artiklen her: Bundesliga-redaktør om Pentz-lån: På mange måder en win-win-situation