Brøndby er angiveligt blevet enig med søsterklubben SK Beveren om en aftale, der sender Yousef Salech til den belgiske klub på en lejeaftale.
Yousef Salech var ikke med i Brøndbys trup til mandagens kamp mod Vejle B, og det er der en logisk forklaring på.
Den 21-årige angriber er nemlig tæt på at forlade Brøndby, skriver Ekstra Bladet, der erfarer, at den høje angriber forlader klubben på en lejeaftale.
Læs også: Officielt: Brøndby sender Justin Che til GFH-klub
Ifølge avisens oplysninger skifter Yousef Salech til den belgiske klub, SK Beveren, som er en del af GFH-netværket.
Derfor er det også en potentiel sprængfarlig lejeaftale, som Brøndby begiver sig ud i, for klubbens fans er store modstandere af de interne handler.
Brøndbys fans skal dog ikke frygte at miste den unge angriber på permanent basis, da der er tale om en lejeaftale uden købsoption.
Det er anden gang på kort tid, at Brøndby benytter sig af GFH-netværket til at afskippe spillere, for Justin Che blev for nyligt udlejet til ADO Den Hag.
Læs også: Kovending: Brøndby får næsten hele Joe Bell-investeringen hjem
En handel, som Fanafdelingen var så undrende over, at de søgte indsigt i handlen – læs mere om den historie her
Yousef Salech var i sidste sæson udlejet til HB Køge i 1. divisionen med stor succes, men i Brøndby må han vente på sit gennembrud.
Opdateret…
Brøndby bekræfter på klubbens hjemmeside, at Yousef Salech bliver udlejet til den belgiske klub.
Carsten V. Jensen udtaler:
– Når valget ved denne udlejning er faldet på SK Beveren, så er det fordi at vi sammen har vurderet, at det vil give Salech rigtig gode udviklingsmuligheder, så han på sigt kan vende hjem til Brøndby IF og blive en profil på vores Brøndby-mandskab.
Yousef Salech forlængede tidligere på sommeren sin aftale i Brøndby frem til sommeren 2026.
Den unge angriber hævder selv, at det var ham, der valgte SK Beveren til, efter han havde besøgt klubben.
Læs også: Gulddrengen Lindstrøm: Her er hans guld-kontrakt i Napoli