Brøndby er blot ét point fra førstepladsen i Superligaen, men det er ikke placeringen i tabellen, der har størst betydning for cheftræner Jesper Sørensen lige nu.
Fem sejre på stribe har sendt Brøndby mod toppen af Superligaen i raketfart, for de blå/gule har nu overhalet FC Nordsjælland og er kun ét point fra FC København, der fører ligaen.
Jesper Sørensen var svært tilfreds med søndagens sejr på 0-3 over AGF, men han går ikke med på snakken om guldmedaljer til Vestegnen.
Læs også: Wass stod ansigt til ansigt med sin gode ven: ‘Det havde jeg sgu ikke tænkt over’
For Brøndby-cheftræneren er det snarere processen og udviklingen i spillet, der skal prioriteres.
– Det vigtigste er ikke tabellen for nuværende, slår han fast i interviewet med Viaplay, der spørger ham ind til guldoptimismen på Vestegnen.
– Hvis ikke spillet følger med, så er det ligegyldigt. Men hvis spillet og udtrykket forbedres og hænger med, så kommer vi til at se positivt på tabellen på et tidspunkt, fortsætter han.
Læs også: AGF-keeper anede ikke, han ville få rødt kort
Jesper Sørensen mener nemlig, at det er vigtigt, at der er fremgang i spillet.
– Vi har fokus på, hvordan vi spiller, om spillet er i fremgang, om vi kreerer flere chancer, og om vi spiller hurtigere. Er det en udvikling, vi er positiv i, så er det med at klø på, for så skal tabellen nok arte sig for os.
Brøndby har en potentielt sekspointskamp på søndag i det københavnske derby, hvor en sejr kan sende Jesper Sørensen og co. på førstepladsen, mens et nederlag vil efterlade dem fire point fra FC København.
Læs også: Gigantisk opbakning venter Brøndby-spillerne på Ceres Park