Det imødesete Derby er tæt på. Cheftræner Jesper Sørensen har netop offentliggjort sin trup til søndagens kamp mod FC København. Unge Clement Bischoff er udtaget til kampen, mens Mathias Greve er ukampdygtig.
Det er Derby-dag i Superligaen, og Brøndby har tændt de røde lamper og meldt udsolgt mod FC København.
Som altid er der mere end tre point på spil, men pointene der spilles om, har også kollosal betydning for begge klubber.
Blot ét point adskiller i toppen af tabellen, og Brøndby kan derfor med en sejr erobre førstepladsen for første gang i mange måneder.
Den trup, der skal klare skærene for Brøndby, er netop blevet offentliggjort på klubbens hjemmeside.
Læs også: Brøndby-stopper før sit første Derby: Set de her Derbys siden jeg var lille
Se Brøndby-truppen her:
1 Patrick Pentz
16 Thomas Mikkelsen
2 Sebastian Sebulonsen
3 Henrik Heggheim
4 Jacob Rasmussen
5 Rasmus Lauritsen
7 Nicolai Vallys
9 Ohi Omoijuanfo
10 Daniel Wass
11 Håkon Evjen
14 Kevin Mensah
18 Kevin Tshiembe
20 Matheusz Kowalczyk
22 Josip Radosevic
24 Marko Divkovic
28 Yuito Suzuki
31 Sean Klaiber
32 Frederik Alves
36 Mathias Kvistgaarden
37 Clement Bischoff
41 Oscar Schwartau
Værd at bemærke er, at Mathias Greve ikke er med i kamptruppen. Den 28-årige midtbanespiller har været syg i ugens løb, mens han også pådrog sig en skade i sidste rundes kamp mod AGF.
Sommerindkøbet Emmanuel Yeboah indgår heller ikke i truppen, men til gengæld er der blevet plads til unge Clement Bischoff, som er inde i en rivende udvikling.
FC København offentliggjorde lørdag deres trup til kampen, og de er uden David Khocholava, Nicolai Boilesen og Andreas Cornelius, som alle er skadet.
Der er kampstart på Brøndby Stadion kl. 14.00.
Læs også: Første Derby med et ‘nyt’ Sydsiden