Folk undrede sig. Pludselig stod en violinist på grønsværen iført Brøndby-trøje inden søndagens derby, mens et banner kom flyvende i himlen. Det var et initiativ, som Brøndbys hovedsponsor stod bag.
Brøndby Stadion var på kogepunktet. Klokken var kvart i kickoff, og Sydsiden gyngede, skrålede og jublede på Brøndby-spillerne, der spændt ventede på at blive sluppet løs på grønsværen.
Men hvad er det? En violinist. På banen. Inden Derby!?
Ja, den var god nok. På grønsværen stod en – i øvrigt meget dygtig – violinist iført Brøndbys hjemmebanetrøje, mens han spillede: ”Vi er Vestegnen”.
Læs også: Stolt Bischoff: Arbejder hver dag for at komme ind og spille for de her fantastiske fans
I luften kunne man se et fly flyve over Brøndby Stadion efterfulgt af et banner med teksten ‘VI ER VESTEGNEN’.
Brøndbys fans klappede og sang med, men undren stod også malet i ansigterne på de fodboldklare Brøndbyfans.
Hvor kom det lige fra?
Nu har Brøndby offentliggjort en video af hele episoden, og de skriver, at det var kampsponsor og hovedpartner ‘Oddset – Danske Spil’, der bød ind med, hvad bliver beskrevet som et mindeværdigt indslag før kampen.
Læs også: Vred Wass revser personlige fejl efter Derby-nederlag
Se det her:
Læs også: Kombineret derby-start XI: Fire spillere fra Brøndby IF
Brøndby endte med at tabe søndagens Derby med 2-3 til FC København i en kamp, som fandt sin afgørelse kort før tid.
Det var ellers overvejende positivt for Brøndby, som især spillede en stor første halvleg, og med lidt mere snilde havde opgøret fundet sin vinder i kampens første 45 minutter, hvor de blå/gule dominerede.
Brøndby fik sig dog rejst i midtugens pokalkamp mod HIK, som blev besejret med 3-0, og nu kan Jesper Sørensen og co. kigge frem mod søndagens Superliga-kamp mod ligaens bundprop fra Hvidovre.
Læs også: Brøndbys magtdemonstration på tribunerne fortsætter