Daniel Wass glæder sig over, at Brøndby er ny nummer 1 i Superligaen, for ifølge midtbanespilleren ligger man nu der, hvor man gerne vil.
Brøndby er nyt tophold i 3F Superligaen efter søndagens sejr på 1-0 over Viborg samtidig med, at FC København kun fik ét point med fra udekampen mod AGF.
Daniel Wass kan godt lide at se på stillingen, for han mener, at man nu ligger der, hvor man gerne vil ligge.
– Vi kan kun være tilfredse. Det vil være mærkeligt andet, men vi ved også, at der er mange kampe endnu. Men lige nu ligger vi, hvor vi gerne vil, siger Wass ifølge bold.dk.
Læs også: Fra bænk til stjerne: Jesper Sørensen hylder Frederik Alves
Brøndby meldte forud for denne sæson ud, at man ville spille med i toppen af Superligaen, og cheftræner Jesper Sørensen fortæller også, at det er alles ambition at ligge, hvor man gør.
– Vi vil rigtig gerne blive i toppen, for det er vores ambition og mål – det er klubbens, min og spillernes ambition, men så skal det bare hænge sammen ude på banen. Der synes jeg, vi har taget nogle rigtigt gode skridt, tilføjer han om status som Superligaens nummer 1.
Brøndby og de resterende Superliga-mandskaber har nu alle mødt hinanden én gang, så den første del af Grundspillet er dermed afviklet.
Der resterer dog yderligere 11 kampe, inden turneringen knækkes over i et Mesterskabs- og kvalifikationsspil.
Brøndbys næste opgør er efter landsholdspausen, hvor Brøndby møder Randers FC.
Læs også: Brøndby er ny nummer 1 i Superligaen