Sandi Putros erkender, at han godt kunne have dømt frispark til Mohamed Diomande, men han vurderede, at kontakten var for lille til, at der skulle fløjtes. Kort efter scorede Nicolai Vallys Brøndbys sejrsmål mod FC Nordsjælland.
Sandi Putros kom i fokus søndag aften, da Brøndby sikrede sig tre point i hjemmekampen mod FC Nordsjælland.
Få sekunder inden Nicolai Vallys’ matchvindende scoring appellerede FC Nordsjælland nemlig kraftigt for, at der var blevet begået et frispark på Mohamed Diomande.
Læs også: – Ohi har haft småproblemer med sit knæ
TV-billederne viste også, at der var kontakt i situationen med Daniel Wass, men dommer Sandi Putros vurderede ikke, at der var noget frispark.
Efter opgøret stillede kampens dommer Sandi Putros op til interview på TV3 SPORT’s sendeflader, og her forklarede han baggrunden for, at han i opgøret valgte at lade spillet køre videre.
– Jeg vurderer, at kontakten er for lille og under det forsætlighedsniveau, som vi har lagt i kampen., siger han indledningsvist og erkender så, at der godt kunne være dømt et frispark:
Læs også: Vallys-perle bag vigtig Brøndby-sejr mod FC Nordsjælland
– Når jeg ser TV-billederne, kan jeg godt se en mindre kontakt, et mindre benspænd og muligvis et mindre frispark. Det kunne jeg sagtens have dømt, men sådan så jeg ikke situationen. Jeg så kontakten mindre, og derfor lod jeg den køre.
Efter at have set TV-billederne fastholder han den kendelse, han kom frem til i kampens hede.
– Jeg vil vurdere, at den er under niveau for, hvad vi dømmer for.
Læs også: Andreas Maxsø på træningsbanen i Brøndby
VAR valgte heller ikke at blande sig, og det skyldes ifølge Sandi Putros, at der er tale om en ny spilfase, da Mohamed Diomande lykkedes med sin aflevering til Marcus Ingvartsen.
Af den grund skulle teknologien ikke blande sig, og Sandi Putros stod derfor med beslutningen selv.
TV3 SPORT’s fodboldekspert Kenneth Emil Petersen kommenterede også på det manglende frispark efter kampen, og han var slet ikke i tvivl om, at kampens dommer begik en graverende fejl.
Læs bare her: KEP: Aldrig straffespark til Kvistgaarden – 100 procent frispark til FC Nordsjælland