Brøndby oplyser i en fondbørsmeddelse, at klubben har fået ny mand i ejerkredsen. Der er tale om Torben Røsler, som tidligere har været formand i klubben. Han har købt over 28 millioner aktier.
Brøndby fik en ny ejerkreds sidste år, da Global Football Holdings opkøbte lige over halvdelen af aktierne i klubben, mens bestyrelsesformand Jan Bech Andersen dermed afgav aktiemajoriteten i klubben.
Nu kommer der endnu en ‘ny’ mand ind i inderkredsen i Brøndby, for Brøndby skriver i en fondbørsmeddelse, at Torben Røsler har købt 28.590.685 aktier. Købet sker via hans firma Røsler Holdings.
Læs også: Afslører detaljer fra forhandlingslokalet: GFH afviste to krav
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de aktier en markedsværdi på 20 millioner kroner.
Opkøbet betyder, at Røsler nu sidder på 5,01 af den samlede aktiepost i Brøndby IF.
Torben Røsler har en fortid i Brøndby, for i efteråret 2002 smed han et lignende beløb i klubben, og året efter blev han valgt til bestyrelsesformand.
Læs også: Medie: Amerikansk klub har forsøgt sig på Kvistgaarden
Han besad den post frem til 2005, inden han og et par andre bestyrelsesmedlemmer kom på kant med daværende direktør, Per Bjerregaard.
Torben Røsler har tjent sin formue i IT-branchen, skriver Ekstra Bladet, der videre beskriver, at han i dag handler med ejendomme.
Læs også: Vitalt punkt i værdiaftalen: GFH ønskede det ikke – Fanafdelingen stod fast