Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen er ikke videre optimistisk i forhold til at få Marko Divkovic klar til søndagens brag mod FC København.
Marko Divkovic har været storspillende for Brøndby i denne sæson, hvor kroaten har overtaget venstrebacken, efter man i sommer solgte Blás Riveros.
Siden omskolingen til forsvarsspiller har Marko Divkovic været fast mand og en profil på Brøndby-holdet, men i seneste kamp mod AGF var han ude med den skade, han pådrog sig nogle dage forinden i pokalkampen mod Randers.
Læs også: Divkovic måtte udgå med trykket ribben
Kroaten trykkede sine ribben efter en duel, og selvom Marko Divkovic var i dybe smerter på Cepheus Park, var han ifølge Jesper Sørensen optimistisk i forhold til at blive klar til søndagens Derby.
Sådan lød meldingen tidligere på ugen, hvilket du kan læse mere om her, men det er et kapløb med tiden, og nu tyder mere på, at Marko Divkovic ikke bliver klar.
Ekstra Bladet skriver, at Marko Divkovic er mere end tvivlsom, og at han torsdag var på træningsbanen i Brøndby, men måtte trække sig ud, da der blev spillet på to mål.
Læs også: Ærlig Jesper Sørensen: Prioriterede ikke Divkovic på noget tidspunkt
Jesper Sørensen bekræfter til avisen, at Marko Divkovic ikke kommer i kamp, hvis han bare har det mindste ondt.
– Det er et smertespørgsmål med ham. Vi må tage situationen med Marko fra dag til dag, men det er indlysende, at han ikke skal spille, hvis han har det mindste ondt, lyder det fra Brøndbys cheftræner.
Derbyet mellem FC København og Brøndby har kampstart kl 12.00.
Det er en topkamp i Superligaen, hvor hjemmeholdet fra FC København er nummer 1 med 32 point, mens Brøndby kan ligge sig op på siden med en sejr.
Læs også: Havde det ene ben ude af Brøndby: Divkovic var enig med ny klub