Den belgiske klub Cercle Brüggle har også et godt øje til Mathias Kvistgaarden, skriver football.scotland.co.uk, der videre meddeler, at Celtic har informeret Brøndby om, at de ville komme med et forbedret bud på den 21-årige dansker.
Den store transfersaga kommer denne vinter til at omhandle Mathias Kvistgaarden, hvis man tager Brøndby-brillerne på.
Den 21-årige angriber er i høj kurs i flere klubber, og Celtic ligner i øjeblikket den varmeste bejler til at hente den talentfulde Brøndby-spids.
Læs også: Kvistgaarden skuffet over sig selv: Det er usportsligt
football.scotland.co.uk erfarer, at Celtic endnu ikke har præsenteret Brøndby for et bud på angriberen, men de skulle have meddelt Carsten V. Jensen, at de i indeværende transfervindue vil komme med et forbedret bud i forhold til det, de lagde i sommer.
Schalke 04 har også været meldt interesseret i Mathias Kvistgaardens underskrift, men den tyske klub kommer ifølge avisen Der Westen ikke til at gøre alvor af interessen.
Pengetanken er tom, og de har ikke mulighed for at imødekomme Brøndbys priskrav, hvilket du kan læse mere om her.
Læs også: Mathias Kvistgaarden forventer også at være i Brøndby efter januars transfervindue
Nu skriver football.scotland.co.uk så, at den belgiske klub Cercle Brügge angiveligt har taget kontakt til Brøndby i håbet om at kunne lande Mathias Kvistgaarden.
Brügge-klubben, der aktuelt er nummer 7 i Belgian Pro League, skulle være desperat efter en målscorer i januars transfervindue, og derfor ser de Mathias Kvistgaarden som et glimrende match.
Brøndby-angriberen har da også været flittigt målscorende i den første halvdel af sæsonen, men han bliver ikke nem at lokke væk, for Carsten V. Jensen ønsker ikke at sælge ham i vinterpausen.
Læs også: Celtic ligger på lur: Men Brøndby vil have kassen for Kvistgaarden