Hold på hat og briller. Brøndbys offensivspiller Emmanuel Yeboah har måske lige scoret årets mål på Bane 2 på en råkold mandag eftermiddag i en træningskamp mod Hillerød.
Carsten V. Jensen hev en kanin op ad hatten for et halvt års tid siden, da han kastede et tocifret millionbeløb efter den unge ghaneser, Emmanuel Yeboah.
Den 20-årige angriber har haft det svært på Vestegnen, hvor han endnu har sin Superliga-debut til gode, mens han blot har betrådt græstæppet i 14 minutter i pokalturneringen.
Læs også: Nul minutter til Kowalczyk og Yeboah: Mangler lidt på niveauet og relationerne til holdkammeraterne
Men ghaneseren har nogle åbenlyse kvaliteter. Hans fysisk, hurtighed og teknik er på et niveau, som bestemt gør ham berrettiget til en plads i Brøndby-truppen.
Det har han vist til tider i vinteropstarten, hvor Jesper Sørensen blandt andet har rost ham for sin kropstyrke og energi. Og der er formentlig flere roser på vej.
Den udskældte angriber har netop scoret et DRØMMEMÅL på Bane 2 i træningskampen mod Hillerød.
Se bare her:
På vippen i Brøndby?
Emmanuel Yeboahs tid i Brøndby har været lidt af et mysterium, og B.T. har tidligere erfaret, at Brøndby undersøger muligheden for at udleje ham til en af de ligaer, hvor transfervinduet stadig er åbent.
Den blot 20-årige tidligere Cluj-spiller er på trods af opløftende præstationer i vinteropstarten stadig et stort stykke fra holdet, og hvis der skal minutter i benene i foråret, bliver det næppe på Vestegnen.
Emmanuel Yeboah er dog ikke en mand, man endeligt har givet op på – og det forstår man, når man ser så spektakulært et mål som dette. Hatten af.
Læs også: B.T.: Brøndby arbejder på Yeboah-løsning