Clement Bischoff er blevet en fast del af førsteholdstruppen i Brøndby, oplyste klubben på Brøndby Stadion inden søndagens kamp mod FC Midtjylland.
Clement Bischoff fik i efteråret sin debut på Brøndbys førstehold, da han fik 23 minutters spilletid mod 2. divisionsklubben, HIK, i pokalturneringen i september.
Siden har han været med på bænken ved flere lejligheder, men han har ikke været en fast del af førsteholdstruppen. Men det er han nu.
Læs også: ‘Four more years’: Brøndbyfans vil have mere Pentz
Brøndby meddelte nemlig søndag på Brøndby Stadion, at den 18-årige U19-landsholdsspiller er blevet rykket op i førsteholdstruppen.
På klubbens hjemmeside fremgår han nu også som en del af Superliga-truppen.
Selvom han spiller på den offensive del af banen, står han på Brøndbys hjemmeside placeret som forsvarsspiller.
Clement Bischoff fik også pænt med spilletid i vinteropstarten, hvor han fik fuld tid mod henholdsvis Hvidovre og FC København, mens han fik et kvarter mod Real Salt Lake.
Den alsidige teenager var helt ude af truppen i de sidste kampe af 2023, fordi under en træning var faldet uheldigt ned på en frossen bane, hvilket resulterede i en brækket hånd.
Men han er nu tilbage i fuld vigør, og med forfremmelsen til Superliga-truppen er det ikke utænkeligt, at der venter minutter. Han var også med i truppen til opgøret mod FC Midtjylland – uden dog at komme ind.
Brøndby vandt det opgør med 1-0.
Læs også: Hvidovre afslører: Har forsøgt at hente Oscar Schwartau