Jacob Ambæk er et ekstraordinært talent.
Jacob Ambæk fortsætter med sin ekstraordinære målhøst for U/17, og lørdag eftermiddag gik det ud over stakkels Vejle, der blev sendt hjem til Nørreskoven med en syngende lussing.
9-1 endte det til Brøndby.
Læs også: Bo Henriksen går til erkendelse og undskylder til Brøndby: Det var ikke meningen at såre nogen
Den 16-årige angriber viste igen sit store talent frem foran de fremmødte i Brøndby, der under forårssolen kunne se vidunderdrengen give et målshow.
Fem kasser leverede den brandvarme Brøndby-topscorer, der vel mest af alt kan betegnes som en spiller, der er flere niveauer over sine jævnaldrende.
Jacob Ambæk leverede et hattrick efter 37 minutter, og i anden halvleg fulgte han op med to scoringer, som gjorde ham til kampens helt store oplevelse. Derudover leverede han også to assists.
Læs også: Britisk medie: Manchester United retter sigtekornet mod purung Brøndby-bomber
Større klubber lurer
Det britiske medie The Sun har tidligere rapporteret, at der er bred interesse i den purunge dansker, der kun lige er fyldt 16.
Ifølge mediet er selveste Manchester United interesseret i hans underskrift, mens AS Roma også har haft ham til prøvetræning.
Men Brøndby har ham på kontrakt frem til sommeren 2026, og det er de formentlig meget glade for. For han er god. Virkelig god.