Napoli tror ikke på, at Jesper Lindstrøm kan få gang i karrieren i det sydlige Italien.
Der var ikke et øje tørt, da Napoli kunne præsentere Jesper Lindstrøm på en fem-årig aftale sidste sommer.
Over 200 millioner kroner lagde den italienske storklub på bordet for Jesper Lindstrøm, der har været alt andet end en succes i det sydlige Italien.
Læs også: Sky: Brøndby lurer på Bayern München-keeper
Den tidligere Brøndbyspiller får kun sporadiske indhop, og han har endnu sit første mål eller assist til gode i den lyseblå Napoli-trøje.
Og snart kan han være fortid.
Tuttomercatoweb erfarer nemlig, at Napoli vil smide ham på transferlisten til sommer, fordi de ganske enkelt ikke tror på, at han kan slå igennem i den bedste italienske fodboldrække.
Læs også: Ny ydmygelse: Jesper Lindstrøm bliver nærmest gjort til grin af Francesco Calzona
Den skyhøje pris på den gode side 200 millioner kroner betyder dog, at det bliver betydeligt sværere for Napoli at sende ham videre.
Jesper Lindstrøms værdi er styrtdykket over det seneste års tid, så Napoli skal sluge et stort økonomisk tab, og derfor ser klubben også en idé i at udleje ham i håbet om, at hans karriere kan genstartes andetsteds.
Den danske offensivspiller har også mistet sin plads på det danske landshold efter hans nedadgående formkurve i Napoli, og meget peger i retning af, at han må se sommerens EM-slutrunde fra sofaen.
Tuttomercatoweb skriver videre, at Jesper Lindstrøm fortsat følges af flere klubber i Bundesligaen, hvor han har et godt navn efter sine flotte år i Eintracht Frankfurt, hvor han blandt andet vandt Europa League.
Jesper Lindstrøm forlod Brøndby i sommeren 2021 for et beløb i omegnen af 50 millioner kroner.
Læs også: Gulddrengen Lindstrøm: Her er hans guld-kontrakt i Napoli