Bayer Leverkusen er klar til at sælge Patrick Pentz for €3 millioner euro, mener Bild at vide.
Patrick Pentz har været udlejet til Brøndby i indeværende sæson med så stor succes, at man gerne ser østrigeren skifte på en permanent aftale efter sæsonen.
Men det bliver ikke nemt for Brøndby, for på rygtebørsen er klubber som Southampton, Celtic og PSV meldt interesseret i hans underskrift.
Læs også: Kæmpe drama: FCK vil købe Patrick Pentz
Hvor Patrick Pentz skifter hen, er stadig uvist, men det tyske medie BILD mener at vide, at han ikke har nogen fremtid i Bayer Leverkusen, som ejer ham frem til sommeren 2025.
Avisen beretter, at klubben har Patrick Pentz til salg, og der hænger en prislap på €3 millioner euro – svarende til 22,5 millioner kroner – om halsen på østrigeren.
Brøndby skal derfor grave dybt for at hente østrigeren, som har erklæret sig meget glad i klubben og åben for et længere eventyr på Vestegnen.
Læs også: Patrick Pentz har meddelt agent: Vil ikke høre om interesserede klubber
B.T. erfarede dog onsdag, at FC København også lurer på hans underskrift, og de samme oplysninger har BILD, som beretter, at løverne vil udfordre Brøndby og de øvrige interesserede klubber.
FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup har dog afvist rygtet, men der er sjældent røg uden ild, så Patrick Pentz-casen er stadig åben.
Patrick Pentz har tidligere i karrieren spillet for Austria Wien og Reims, og BILD meddeler slutteligt, at Brøndby hverken har en købsoption eller forkøbsret.