Repræsentanter fra Stuttgart har endnu engang taget plads på Brøndby Stadion.
Yuito Suzuki har været forårets store oplevelse for Brøndby, og japaneren tiltrækker sig derfor interesse fra store, europæiske klubber.
Stuttgart har over foråret scoutet den 22-årige japaner på Brøndby Stadion, og Kicker skrev for nyligt, at den tyske klub kraftigt overvejer en transfer af ham.
Læs også: Kicker: Stuttgart skal betale kassen for Suzuki
Selvom Yuito Suzuki er gået fra banen uden scoringer i de seneste par kampe, så er interessen fra Stuttgart ikke forduftet.
Bold beretter nemlig, at repræsentanter fra Stuttgart har taget plads på Brøndby Stadion til onsdagens kamp mod FC Nordsjælland med det formål at se mere til Brøndby-stjernen.
Kicker kunne afsløre, at Brøndby vil have på den gode side af 100 millioner kroner for Yuito Suzuki, som for et lille års tid siden blev handlet for 4,5 millioner kroner.
Læs også: CV ser en rekordstor transfer i Suzuki – Men vil holde på ham
Stuttgart har spillet en storslået sæson, og de har sikret sig kvalifikation til næste sæsons Champions League, så klubben får et betydeligt større økonomisk råderum, og de har bedyret, at de skal på markedet efter forstærkninger.
Så må tiden vise, om det bliver en japansk forstærkning fra Brøndby.
Bold skriver også, at Manchester City, Manchester United, Ajax, Milan, Tottenham samt Espanyol har scouts på lægterne denne solrige aften på Vestegnen.
Læs også: Flere forespørgsler: Brandvarm Suzuki tiltrækker sig interesse