Det japanske fodboldforbund forventer ikke at kunne udtage Yuito Suzuki til sommerens OL-slutrunde i Paris.
Det tog nogle måneder, men så kom Suzuki’en også op i gear.
Yuito Suzuki har accellereret i overhalingsbanen i hele foråret for Brøndby med imponerende otte mål og seks assists, hvilket har slået en tyk streg under hans store potentiale.
Læs også: Kicker: Stuttgart skal betale kassen for Suzuki
I hjemlandet har man fulgt nøje med i den japanske offensivspillers præstationer i Danmark, og tidligere fredag blev han udtaget til det japanske A-landshold.
Dermed kan Brøndby-stjernen debutere for det japanske landshold i en af de kommende VM-kvalifikationskampe mod Myanmar eller Syrien.
Yuito Suzuki er dog ikke fremmed for de japanske landshold, for han har flere U/23-landskampe på CV’et, og han stod også til at få en stor rolle ved sommerens OL-slutrunde i Paris.
Læs også: Medie: Tre Bundesliga-klubber lurer på dyr Suzuki
Men til stor ærgrelse for det japanske fodboldforbund ser det ud til, at man er tvunget til at se bort fra den vævre tekniker med det brillante spark.
Til Hochi News fortæller landsholdschef Masakuni Yamamoto, at det ikke bliver muligt at udtage Yuito Suzuki, fordi OL-slutrunden ligger uden for den officielle FIFA-kalender.
Brøndby er derfor ikke tvunget til at frigive 22-årige Yuito Suzuki, og ifølge det japansk medie ønsker Jesper Sørensen og co. ikke at frigive ham i en tid med europæiske kvalifikationskampe og Superliga.
OL-slutrunden i Paris løber fra den 26. juli til 11. august.
Japan kommer ifølge japansk presse også til at se bort fra en anden offensivprofil i form af Takefusa Kubo, som er på kontrakt i Real Sociedad.
Læs også: TV-ekspert: Yuito Suzuki er Superligaens bedste spiller
Læs også: Brøndby bekræfter: Ønskede ikke at frigive Suzuki til Asian Cup