Viaplay fortæller, at en Brøndby-fan har betalt svimlende 9999 kroner for en billet til søndagens guldbrag mod AGF.
Der er lagt op til en gyser søndag eftermiddag og aften på Vestegnen, når Brøndby med en sejr over AGF kan spille Superliga-guldet hjem.
Brøndby har meldt udsolgt til opgøret, og mere end 20.000 Brøndby-fans har forgæves forsøgt at få fat i en billet til guldbraget.
Læs også: Carsten V. Jensens genistreger: Fandt guld i alle verdens hjørner
Villigheden til at betale betydeligt over markedsprisen har også været der, for Viaplay beretter, at en Brøndby-fan har købt en billet til 9999 kroner.
Og det endda via Brøndbys officielle billetsystem.
– Brøndby har solgt en billet til en fuldkommen vanvittig overpris til en fan under lidt uheldige og mærkelige omstændigheder, fortæller Viaplays reporter Kasper Marker i optakten til braget på Brøndby Stadion.
Læs også: Kæmpe Brøndby-boost: Sean Klaiber med i guldbrag – Se truppen her
Men for at forstå historien.
Brøndby opretter kampene i deres billetsystem til 9999 kroner, inden de frigiver billetterne til de købehungrende fans, men af uforklarlige årsager endte en Brøndby-fan med at kunne lægge den hundedyre billet i kurven.
Og så var billetten sikret til den nette sum af 9999 kroner.
Da Brøndby opdagede, at der var gået en billet igennem systemet til den høje pris, og inden billetterne officielt var frigivet, ringede de til denne Brøndby-fan, som var helt bevidst om sit køb til den næsten absurde pris.
Han fik ifølge Viaplay tilbudt at få refunderet prisen, så han kunne sætte sig i kø som de mange øvrige Brøndby-fans, men det ønskede han ikke.
– Nej, nej, nej. Det havde han ikke lyst til, fordi der ikke var lovning på, at han kunne få en anden billet. Han ville sikre sig, at han havde billet til den kamp, fortsætter Kasper Marker om den nok dyreste billet i dansk fodbold.
Læs også: Brøndbys mesterskabstrup anno 2021: Kun to spillere er stadig i Brøndby