Uwe Rösler jublede hoverende mod Brøndbys fans og bænk. Beklageligt, siger AGF-direktør, Jacob Nielsen, i kølvandet på dramaet på Brøndby Stadion.
Der var dramatik på Brøndby Stadion i minutterne efter, at AGF havde besejret Brøndby, og dermed sendt guldet til FC Midtjylland.
AGF’s tyske cheftræner Uwe Rösler jublede hoverende med knyttede næver og yeees-råb mod Brøndbys fans og bænk, hvilket fik Thomas Mikkelsen til at reagere. Brøndbys reservekeeper var rasende.
Læ også: Medier: Rasende Thomas Mikkelsen konfronterede hoverende Rösler
Han konfronterede AGF-cheftræneren for den hoverende gestus, og det endte med en større konfrontation, inden parterne blev skilt ad.
AGF’s direktør Jacob Nielsen er ærgerlig over situationen, og han beklager. Upassende, kalder han Uwe Röslers jubelscene.
– Det vil jeg gerne beklage. Det synes jeg er upassende, siger han til blandt andet Tipsbladet.
Læs også: Jesper Sørensen: Jeg er fuldstændig tom
AGF-bossen ville dog ikke ud med, hvad han havde snakket med sin cheftræner om:
– Nej, det holder jeg mellem Uwe og jeg.
AGF slutter sæsonen på 5. pladsen, mens Brøndby blev nummer 2.
Læs også: Elektrisk stemning til march og på Brøndby Stadion – Se billederne her