Daniel Wass blev overraskende pillet af banen ved stillingen 2-2 mod AGF, og ifølge Brøndby-spilleren var det udelukkende en trænerbeslutning, som han respekterer.
Det kom som en overraskelse, da bundrutinerede Daniel Wass blev skiftet ud af søndagens Superliga-kamp mod AGF med 20 minutter igen, hvor Brøndby jagtede en scoring, der kunne give dem mesterskabet.
Den 34-årige midtbanespiller har været en sikker akse på midtbanen igennem hele sæsonen, hvor hans følte afleveringer har kunne lirke flere solide defensiv op – og det hører til sjældenhederne han bliver skiftet ud så tidligt.
Læs også: AGF-målscorer jublede ikke: Synes faktisk ikke, det er så sjovt
Ifølge Daniel Wass var han ikke udfordret på fysikken.
– Jeg var ikke træt, og jeg skal ikke kommentere på det (udskiftningen red), siger han til Bold og tilføjer, at det var en trænerbeslutning.
– Jeg respekterer Jesper Sørensens beslutninger 100 procent. Det er ham, der er træner og det har jeg respekt for.
Læs også: Brøndbys mesterskabstrup anno 2021: Kun to spillere er stadig i Brøndby
Sammen med Daniel Wass blev også en storspillende Sebastian Sebulonsen pillet af banen – få minutter efter han havde leveret en flot scoring og været tæt på at assistere Ohi Omoijuanfo.
Den norske højreback blev afløst af Sean Klaiber, der har været skadet i de seneste par uger, og trods hans iver efter at vinde lykkedes det ham aldrig at finde fodfæste i opgøret, der blev tabt 2-3.
Brøndby måtte derfor tage til takke med en sølvmedalje.
Læs også: Affyrer raketter og romerlys: Grimme scener efter tabt guld