Brøndby lurer på den islandske offensivspiller, Brynjólfur Willumsson, hvis kontrakt udløber i Kristiansund mod slutningen af august.
Jagten på nye spillere er sat ind.
Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen byder snart velkommen til sommerens transfervindue, og derfor begynder hans arbejde for alvor i forhold til at forstærke truppen.
Læs også: Medie: Ajax lurer – Brøndby vil have over 100 mio. kr. for Suzuki
Både startopstillingen og bredden skal forstærkes, så truppen står skarpest muligt til udfordringerne i både Superligaen og Europa.
Og arbejdet er påbegyndt.
Det svenske medie FotbolDirekt erfarer nemlig, at Brøndby lurer på Brynjólfur Willumsson, der har islandske A-landskampe på CV’et.
Læs også: CV frygter ikke at miste profiler
Den 23-årige offensivspiller er i høj kurs, og ifølge mediet skulle også AIK og BK Häcken have et godt øje til ham.
Islændingen var stærkt medvirkende til, at Kristiansund i sidste sæson rykkede op i Eliteserien, og han står i hele sin tid i Kristiansund noteret for 17 mål og 15 assists i 73 kampe.
Han kan dække flere positioner i offensiven.
Brynjólfur Willumsson fik sin debut for det islandske A-landshold i begyndelsen af året, hvor han i 2-0-sejren over Honduras kom på tavlen. Tidligere har han haft flere optrædener på ungdomslandsholdene.
FotbolDirekt skriver, at Brynjólfur Willumsson har kontraktudløb i august, og derfor skal interesserede klubber ikke betale en transfersum til Kristiansund.
Læs også: Brøndby må vente på Patrick Pentz-afgørelse: Men han afviser én klub