Kristian Pedersen har tidligere været på Brøndbys radar, og hvis Carsten V. Jensen giver den danske venstreback et kald, vil han være åben for muligheden.
Bild kunne sidste sommer afsløre, at Brøndby lurede på Kristian Pedersen, der på daværende tidspunkt var på vej væk fra den tyske Bundesliga-klub, FC Köln.
Den 29-årige forsvarsspiller skiftede i stedet til Swansea på en to-årig aftale, mens han i vinter rykkede til Sheffield Wednesday på halv-årig lejeaftale.
Læs også: Divkovic var afskrevet, men gik fra skrot til slot: ‘Vi havde intet at tabe’
Skiftet til de engelske klubber har været ødelagt af skader, og han går nu med tankerne om at vende retur til dansk fodbold, hvor han som ung tørnede ud for HB Køge.
Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.
– At komme tilbage til Danmark begynder at fylde mere og mere. Jeg har dog ikke travlt, men det begynder at nive mere, siger han til mediet.
Læs også: Medie: Brøndby vil hente islandsk landsholdsspiller på fri transfer
Om Brøndby stadig har forsvarsspilleren på listen, skal være usagt, men hvis de har, skal Carsten V. Jensen bare gribe fat i knoglen.
Kristian Pedersen kunne nemlig godt se sig selv skifte til Brøndby.
– Jeg vil ikke udelukke det (et skifte, red.), hvis Brøndby henvender sig. Jeg ved også, at der er mange ting, der skal falde i hak, hvis det skal blive til noget, fortsætter han.
Men det er formentlig muligt for ham at komme væk fra Swansea.
Om blot et år udløber hans kontrakt, og Championsship-klubben kommer næppe til at kræve en formue for at slippe venstrebacken et år før tid.
Trods de mere end kolde ophold i Swansea og Sheffield Wednesday har han haft en flot karriere i engelsk fodbold for Birmingham, hvor han spillede over 100 kampe.
Læs også: Brøndby var enig med polsk klub i vinter: Nu rykker Kowalczyk-exit tæt på igen