IFK Norrköping har forlænget lejeaftalen med Carl Björk, men det lader ikke til, at det er velmodtaget blandt fansene i den svenske klub.
Brøndby betalte under en håndfuld millioner for Carl Björk i vintertransfervinduet i 2022, efter man havde solgt Mikael Uhre for et større beløb til Philadelphia Union.
Den svenske angriber har haft store problemer med at komme i nærheden af startopstillingen i Brøndby, og derfor udlejede man ham sidste år til IFK Norrköping, hvorfra man købte ham i sin tid.
Læs også: Mange Brøndby-spillere pressede på for permanent Pentz-skifte
Lejeopholdet i Allsvenskan-klubben har været undervældende, og i de seneste ti kampe i den svenske liga har han været bænket fra start i alle kampe – blot 113 minutter det blevet til.
Derfor lå det i kortene, at Carl Björk ville stoppe i IFK Norrköping ved lejeopholdets afslutning, men mandag eftermiddag har parterne offentliggjort en halvårlig forlængelse.
Dermed spiller Carl Björk sæsonen færdig i Allsvenskan.
Noget, der har skabt en vis utilfredshed blandt klubbens fans:
– Hvad med at starte med at give nogle af vores unge spillere en chance, før vi er tvunget til at give spilletid til andre klubbers spillere, skriver en fan på X, mens en anden udtrykker, at han förstår inte.
En tredje skriver:
– Hvorfor? Al respekt til Carl, men hvad har han tilført os? Brug vores egne, selv hvis de er dårligere, lyder den hårde dom.
Læs også: Heggheim har grønt lys til BIF-farvel: Flere skandinaviske klubber lurer
Carl Björk ønskede ikke Brøndby-retur
Carl Björk har over de seneste tid gjort det klart, at han ikke ønskede at vende tilbage til Brøndby denne sommer, fordi han ville blive i IFK Norrköping.
I et interview med Norrköping Tidningar udtalte han også, at han ikke har haft nogen kontakt med Brøndby – præcis det samme udtalte han til bold.dk i januar.
Dengang sagde han:
– Der er ingen dialog. Jeg snakker slet ikke med Brøndby lige nu. Der var en af Brøndbys scouts til træningskampen mod Lyngby, men jeg har ingen dialog med Jesper (Sørensen red.).
Carl Björk har endnu ikke scoret et mål i Brøndbytrøjen.
Læs også: Skelsættende sommer for Oscar Schwartau