Noah Nartey blev for nyligt udtaget til U/19 EM for Danmark, men den unge midtbanespiller deltager ikke ved slutrunden senere på måneden.
DBU meldte for et par håndfuld dage siden ud, at Brøndbys fire storetalenter Ludwig Vraa-Jensen, Noah Nartey, Clement Bischoff og Oscar Schwartau alle var udtaget til sommerens U/19 EM-slutrunde.
Men det bliver ikke alle Brøndby-spillere, der drager afsted.
Læs også: Nartey hævder: Ikke dialog om ny kontrakt på nuværende tidspunkt
På DBU’s hjemmeside fremgår Noah Narteys navn nemlig ikke længere i den danske kamptrup, og han er eftersigende blevet afløst af Justin Janssen fra FC Nordsjælland.
Brøndby har ikke meldt ud, hvorfor Noah Nartey ikke skal med til sommerens EM-slutrunde, men man skal ikke være et matematisk geni for at lægge to og to sammen.
Noah Nartey fik en større rolle på Brøndby-holdet over foråret, og det ønsker Jesper Sørensen og co. at bygge videre på i den kommende sæson, hvorfor man ikke har ønsket at lade stortalentet drage to uger til Irland i begyndelsen af sæsonen.
EM-slutrunden begynder den 15. juli med finale to uger senere.
Ludwig Vraa-Jensen, Clement Bischoff og Oscar Schwartau er fortsat at finde i den danske EM-trup, så det tyder på, at trioen får lov at trække den danske trøje over hovedet.
Brøndby åbner Superliga-sæsonen den 21. juli med en udekamp mod Viborg, inden man få dage senere tager hul på Conference League-kvalifikationen.
Læs også: Nartey og Vraa bliver en fast del af Superliga-truppen