Den tidligere Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen fik tre point med fra sin debut i Lech Poznan.
Niels Frederiksen stod søndag eftermiddag i det tekniske trænerfelt for første gang i en officiel kamp, siden hans sidste kamp med Brøndby i november 2022.
Det blev en mindeværdig kamp for den tidligere Brøndby-cheftræner, da hans nye klub Lech Poznan på eget græs besejrede Gornik Zabrze i første runde af Ekstraklasa.
Læs også: Niels Frederiksen fik syv jobtilbud – To fra Superligaen
Den tidligere Superliga-angriber Mikael Ishak åbnede målscoringen på et straffespark efter 32 minutter, mens sejren blev sikret i tillægstiden ved indskiftede Dino Hostic.
Efter opgøret var Niels Frederiksen fint tilfreds med de takter, han så fra sit nye mandskab.
– Det er dejligt at vinde den første kamp, og jeg synes klart, vi fortjente sejren i dag. Spillerne viste flere gange, hvordan jeg gerne vil spille. Allerede i første halvleg, så jeg mange situationer, hvor vi erobrede bolden højt på grund af et godt presspil, siger han til wyborcza.pl.
Læs også: Lech Poznan bekræfter Niels Frederiksen: Sammenligner den polske klub med Brøndby
I Brøndby har Niels Frederiksens karakteristiske jubelscener figureret på diverse bench-cames, og på Enea Stadium i Poznan fik de også at se en Niels Frederiksen classic-jubel.
Se det her:
Læs også: Lech Poznan-fans mellemfornøjet over Niels Frederiksen-ansættelse