TV2 Sport rapporterer, at Brøndby har modtaget et bud på omkring 50 millioner kroner på Yuito Suzuki. Buddet er afvist.
Brøndby er blevet forsøgt fristet.
TV2 SPORT erfarer, at den tyske Bundesliga-klub Freiburg har budt i omegnen af 50 millioner kroner på Yuito Suzuki.
Læs også: broendbyforfan.dk mener: ‘Den ligger lige til højrebenet, CV’
Buddet er blevet pure afvist, mener mediet at vide.
Buddet på 50 millioner kroner er så undervældende for Carsten V. Jensen, at han end ikke har ønsket at indgå i forhandlinger med Bundesliga-klubben.
Brøndbys fodbolddirektør vil ikke kommentere på de specifikke detaljer, som TV2 SPORT bringer, men han erkender, at japaneren er i høj kurs.
Læs også: Transferforudsigelser: Farvel Suzuki, farvel Schwartau
Timingen for et eventuelt salg er dog helt off. Det siger han i optakten til Brøndbys hjemmekamp mod Vejle.
– Helt generelt kan jeg sige, der er stor efterspørgsel. Der er to ting, der skal passe sammen, og det er timing og værdisætning, og timingen lige nu er helt forkert. Vi regner med, at han kommer til at præstere endnu bedre, end han allerede har gjort, siger fodbolddirektøren.
Yuito Suzuki kostede blot 4,5 millioner kroner, da han blev hentet i Shimizu S-Pulse for blot et år siden.
Læs også: Gang i agentens telefon: Flere tyske klubber spørger til Suzuki-pris