Hele holdet glæder sig helt vildt, siger Daniel Wass forud for torsdagens Europa-brag mod Legia Warszawa.
Det er på mange måder en sæsondefinerende kamp for Brøndby, der torsdag aften kl. 19.00 tager hul på det første af to opgøre mod Legia Warszawa i Conference League-kvalifikationen.
Daniel Wass, der igennem sin efterhånden lange karriere har spillet mange store kampe, føler, at han og resten af mandskabet er klar på, hvad der venter dem.
I hvert fald kan den 35-årige midtbanemand berette om en trup, der ser frem mod opgørene.
– Vi glæder os helt vildt, hele holdet. Det bliver to fede kampe mod en god modstander. Så det bliver fedt, og det bliver fedt at prøve sig af mod et så dygtigt mandskab, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Det er nu, at vi skal ud og vise hvem Brøndby IF er i Europa. Det er jo mod sådan en modstander, som også var i gruppespillet sidste sæson. Vi skal være oppe på dupperne og klar, og det føler jeg også, at vi er.
Der er kampstart på Brøndby Stadion torsdag aften kl. 19.00.
Læs også: Bekræftet: Ingen fans fra Legia Warszawa på Brøndby Stadion