Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen fortæller, at man ikke bruger tid på at fokusere på returopgøret i Conference League-kvalifikationen mod Legia. Fokus er på søndagens ligamodstander fra AGF.
De vigtige kampe falder som perler på en snor i øjeblikket.
Brøndby møder søndag eftermiddag AGF i Superligaen. Som en sandwich mellem to europæiske kampe mod Legia Warszawa.
Til trods for, at man ikke kan undgå at kigge lidt frem mod torsdagens opgør i Polen, forsikrer Jesper Sørensen at fokus er på AGF.
– Det er jo nogle vigtige opgaver, der falder i øjeblikket. Den på torsdag i Warszawa er også vigtig, men vi har fokus på det, der ligger lige foran her, og det er AGF, slår han fast til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Vi skal være klar fra start til at matche den intensitet, som de altid bringer med her, og så skal vi også have kvalitet nok i det, vi laver i spillet med bolden for at kunne sætte os på kampen herude på Brøndby Stadion. Det er dét, vi skal grave frem, når vi møder AGF, siger han.
Opgøret mellem Brøndby og AGF fløjtes op kl. 16.00 på Brøndby Stadion, og kampen kan ses på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Læs også: Jesper Sørensen forklarer fravalg af Ohi Omoijuanfo