Brøndby forsøger angiveligt at hente Leverkusens colombianske midtbanespiller, Gustavo Puerta.
Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Brøndby er på jagt efter forstærkninger til den centrale del af midtbanen.
Nu afslører Tipsbladet, at klubben er brændt varm på den 21-årige midtbanespiller Gustavo Puerta, der er på kontrakt i Bayer Leverkusen.
Læs også: CV bekræfter: Har penge – Kommer til at forstærke holdet
Mediet beretter, at dialogen er fremskreden i forhold til at få colombianeren til Vestegnen, men der er stadig et stykke til en eventuel handel, da midtbanespilleren har flere bejlere.
Midtbanespilleren har mange ungdomslandskampe for Colombia på CV’et, mens han i den seneste sæson spillede 10 kampe for Xabi Alonsos mesterskabsvindende Bundesliga-mandskab.
Hans kontrakt med Bayer Leverkusen løber fire år endnu.
Læs også: Medie: Ohi Omoijuanfo kan være på vej væk fra Brøndby IF
Hvis Brøndby får held med at lande Gustavo Puerta, vil det være den anden handel, klubben gør med de nykårede tyske mestre inden for kort tid.
Tidligere på sommeren hentede Brøndby nemlig Patrick Pentz på en permanent aftale for et beløb i omegnen af 20 millioner kroner.
Bayer Leverkusen har haft Gustavo Puerta på kontrakt siden 2023, da man købte ham for 11 millioner kroner fra Bogota i hjemlandet.
Læs også: Kryptisk Mathias Greve åbner døren for skifte væk fra Brøndby IF