Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen bekræfter, at man havde håbet på at kunne forlænge aftalen med Oscar Schwartau, der nu er solgt til engelske Norwich.
Brøndby har solgt Oscar Schwartau til Norwich for et beløb i omegnen af 13 millioner kroner samt bonusser, der kan sende prisen op på 19 millioner kroner.
Et fornuftigt beløb for en spiller, der stadig var et stykke fra startopstillingen, og som stod med kontraktudløb om blot ti måneder.
Læs også: Officielt: Schwartau skriver fire år med Norwich
Netop kontrakten havde man i Brøndby dog håbet på at kunne forlænge.
– Vi har arbejdet for, at hans fremtid lå hos os og har igennem længere tid været i dialog om en forlængelse. Sådan skulle det ikke blive, men vi har alle stor respekt for, at Oscar har valgt at forfølge nye udfordringer og tage skridtet til engelsk fodbold, siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Oscar Schwartau blev den yngste målscorer nogensinde i klubbens historie, da han som blot 16-årig scorede sit første mål for klubben.
Læs også: Medie: Brøndby ville strække sig langt for Schwartau – Klar med høj løn