Carsten V. Jensen fortæller, at han ikke har det særlig godt med, at Oscar Schwartau er skiftet væk fra Brøndby. Han skulle være blevet, mener Brøndbys fodbolddirektør.
Oscar Schwartau blev lørdag formiddag præsenteret i Norwich, der har udstyret ham med en kontrakt på fire års varighed.
Brøndby havde håbet på at forlænge Oscar Schwartaus kontrakt, men da det stod klart, at det ikke længere var muligt, valgte man at sælge ham.
Læs også: Officielt: Schwartau skriver fire år med Norwich
Det ærgrer Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.
– Jeg har det ikke specielt godt med det. Jeg mener, at Schwartau skulle være blevet i Brøndby og taget det sidste skridt. Han er nået langt på de sidste to år, og det er først nu, han for alvor bankede på, siger Brøndby-bossen til Viaplay og tilføjer:
– Jeg kan også godt se det fra Oscars side i forhold til, at der har været stilstand i spilletiden, men udviklingen har været der.
Læs også: Medie: Brøndby ville strække sig langt for Schwartau – Klar med høj løn
Brøndby får et sted mellem 13-19 millioner kroner for den 18-årige offensivspiller.
Tipsbladet beretter, at prisen rammer de knap 20 millioner kroner, hvis alle bonusser bliver opfyldt, og Carsten V. Jensen godkender den pris.
– Jeg synes, vi er blevet OK kompenseret, afslutter han.
Læs også: Agent går ‘ret meget i byen’ for at sælge Nicolai Vallys