Den norske forsvarsspiller Henrik Heggheim forlader Brøndby til fordel for sin tidligere klub, Viking FK. Det beretter Tipsbladet.
broendbyforfan.dk kunne tidligere på måneden berette, at Viking FK ønskede at lave endnu en handel med Brøndby – blot få døgn efter de havde købt Christian Cappis.
Det var Henrik Heggheim, de ønskede at hente.
Læs også: Transferfrit skifte: Derfor slipper Lens ham gratis
Det er nu lykkes for den norske klub, for Tipsbladet beretter, at Viking FK har købt Henrik Heggheim fri af kontrakten med Brøndby.
Ifølge mediets oplysninger får Brøndby i omegnen af 2,2 millioner kroner for hans underskrift. Dermed indkasserer de blå/gule et større tab på ham.
Brøndby betalte i omegnen af otte-ti millioner kroner, da de købte nordmanden i netop Viking i sommeren 2021.
Læs også: Ny mand på Vestegnen: Brøndby og Spierings er enige
Det har dog ligget i kortene det meste af sommeren, at Henrik Heggheim skulle videre i indeværende transfervindue.
Midtstopperen har ikke været en del af truppen siden første spillerunde i Superligaen, og hans bagland har arbejdet intenst på hans exit.
Det er nu lykkes, og turen går hjem til Viking FK, hvor han vil blive holdkammerat med Joe Bell og Christian Cappis.
Læs også: Medie: Brøndby ville strække sig langt for Schwartau – Klar med høj løn
Læs også: Vil bruge Champions League-millioner på Vallys: Brøndby afviser blankt