Watford kan tilbagekalde Mileta Rajovic før tid, skriver The Athletic.
Brøndby henter en forstærkning til angrebet.
Den 25-årige angriber Mileta Rajovic skifter Watford ud med Brøndby på transfervinduets sidste dag, erfarer flere danske medier mandag.
Læs også: Intet køb: Brøndby får kun Rajovic på lån
Der er tale om en lejeaftale for hele sæsonen, men den engelske klub får indskrevet en klausul i aftalen, der betyder, at de kan tilbagekalde ham i vinterens transfervindue.
Det erfarer det velinformerede britiske medie, The Athletic.
Watford hentede for nyligt Bournemouth-angriberen Daniel Jebbison, mens de også har Vakoun Bayo, som er foran Mileta Rajovic i angrebskøen.
Læs også: Medie: Andreas Bruus skifter tilbage til Superligaen
Derfor giver skiftet mening for alle parter, men den engelske klub ønsker tilsyneladende at gardere sig mod en skade til én af de to, så de potentielt kan hente den kommende Brøndby-angriber retur til England.
Brøndby sender samtidig Emmanuel Yeboah til Vejle B, så der er plads til den danske angriber, der har en fortid som ungdomsspiller i netop Brøndby.
Mileta Rajovic skiftede til Watford sidste år efter et kort, men succesfuldt ophold i Kalmar.
Læs også: TV2: Yeboah tæt på dansk skifte