Niels Frederiksen har fået en drømmestart i sin polske klub, Lech Poznan.
Niels Frederiksen havde halvandet år væk fra fodbolden, inden han forud for denne sæson overtog tøjlerne i den store polske klub, Lech Poznan.
En klub med mange trofæer og stolte traditioner.
Læs også: Lech Poznan-fans mellemfornøjet over Niels Frederiksen-ansættelse
Derfor var klubbens fans mildest talt mellemfornøjet over ansættelsen af den jobløse Niels Frederiksen, og på de sociale medier blev den tidligere Brøndby-cheftræner kaldt middelmådig, hvilket du kan læse mere om her.
Men Niels Frederiksen har været alt andet end middelmådig i Lech Poznan, som i sidste sæson sluttede som nummer fem med ti point op til førstepladsen.
Den tidligere Brøndby-træner er nemlig braget igennem i det polske med seks sejre, ét uafgjort og ét nederlag i otte kampe, hvilket rækker til en førsteplads med en målscorer på utrolige 16:3.
Læs også: Niels Frederiksen fik sejr i Lech Poznan-debut
Opturen fortsatte lørdag aften, da Lech Poznan på eget græs tværede sidste sæsons mestre fra Jagiellonia med hele 5-0. Det skal dog siges, at Niels Frederiksen og co. blev hjulpet på vej af et tidligt rødt kort til gæsterne, men ikke desto mindre et stærkt statement i topstriden.
Derfor presser der sig nu et spørgsmål på fra den polske presse. Kan Lech Poznan vinde det polske mesterskab?
– Lad mig vende tilbage til det spørgsmål, når vi når julepausen, lød svaret fra den karismatiske Niels Frederiksen, der gerne vil møde alle hold i ligaen, før han forholder sig til.
Niels Frederiksen blev i august måned kåret til Månedens Cheftræner i Ekstraklasa.
Læs også: Niels Frederiksen fik syv jobtilbud – To fra Superligaen