Daniel Wass har været fast mand i denne sæson, men midtbanespillerens plads i startopstillingen er i fare, vurderer bold.dk på baggrund af torsdagens træning, hvor han startede på ‘reservernes hold.’
Siden Daniel Wass vendte hjem til Brøndby i sommeren 2022, har han været en vigtig skikkelse i startopstillingen.
Det har han også været i denne sæson.
Læs også: Wass vil ikke tale med pressen: Jesper Sørensen afviser Tøfting-påstand
I de seneste par uger har der dog været indikationer på, at han er faldet ned i hierarkiet – blandt andet blev han pillet ud i pausen af 1-4-ydmygelsen mod FC Nordsjælland.
bold.dk rapporterer fra torsdagens træning i Brøndby, at Daniel Wass var på det forkerte hold, da der blev spillet 11 mod 11. Med andre ord. Han spillede på holdet med reserverne.
Det samme gjorde i øvrigt Noah Nartey.
Læs også: Jesper Sørensen efter Wass-historier: Jeg er rasende!
Vurderet ud fra træningen virker det derfor sandsynligt, at det bliver Josip Radosevic og Stijn Spierings, der begynder på den centrale midtbane mod FC Midtjylland.
Det er dog langt fra givet.
Undervejs i træningen skiftede han rundt med fire positioner, skriver mediet. Josip Radosevic og Stijn Spierings blev her erstattet af Noah Nartey og Daniel Wass.
Daniel Wass har kontrakt med Brøndby frem til sæsonens afslutning, og parterne er ikke i forhandlinger om en aftale, selvom førstnævnte er meget interesseret i at sætte et par år mere på aftalen.
Læs også: Tøfting fremhæver to Wass-episoder: Ligner en magtkamp
Læs også: TV-eksperter uenige om betydning af anførervalg: En degradering af Wass