Carsten V. Jensen har sagt farvel i Brøndby, efter det tirsdag blev annonceret, at han og klubben går hver til sit.
Carsten V. Jensens mere end femårige periode i Brøndby, kom tirsdag til en ende, da klubben meldte ud, at de var blevet enige med fodbolddirektøren om at ophæve kontrakten.
Siden har der været skrevet stolpe op og stolpe ned om Carsten V. Jensens exit fra Brøndby, og der har været spekuleret meget i, hvorvidt der er tale om en regulær fyring af fodbolddirektøren – og ikke en gensidig aftale.
Læs også: Klar i spyttet: ”Det er en regulær fyring af CV”
Den snak nægter Carsten V. Jensen at gå ind i, da han tre dage efter stoppet i Brøndby gæster podcasten ”BrøndbyLyd.”
Det er tydeligt, at det er en stor prioritet for den nu afgåede fodbolddirektør, at han ikke smækker med nogle døre på Vestegnen.
– Jeg har allerede inden det her interview besluttet, at jeg ikke kommer til at gå ind i den snak, så det kommer jeg ikke til at bidrage med. Jeg vil ikke forsøge at skabe spekulation i noget som helst overhovedet, men jeg har valgt ikke at ville gå ind i den, indleder han podcasten.
Læs også: Store beslutninger venter for ny Brøndby-boss
Kapitlet i Brøndby er så småt ved at blive lukket i for Carsten V. Jensen i Brøndby, og torsdag – to dage efter afskeden – var han forbi klubben for at tage afsked med ledere, spillere og stab.
Og her er han betydeligt mere snakkesalig for at fortælle om sin lille manøvre.
– Jeg havde set i min kalender, at der var ledermøde, så jeg kom et kvarter for sent ind og sagde ”undskyld, jeg kommer for sent.” Så fik vi en snak om det, siger Carsten V. Jensen med et smil i Brøndby-podcasten.
Derefter var han forbi spillerne og staben – og også her havde fodboldbossen en ”kærlig” hilsen til sine nu tidligere spillere.
– Jeg sagde, at de skulle tage sig sammen. Jeg sagde ”Birk, få styr på forsvaret, Henrik, få styr på dødboldene, Anders, få dem i form – og Jesper, du skal nok køre. Bare de andre kommer i gang.”
Hør hele interviewet med Carsten V. Jensen fra BrøndbyLyd på én time her.
Læs også: Hvem er Brøndbys ”nye boss” Scott McLachlan?
Læs også: Derfor kunne Carsten V. Jensen ikke fortsætte i Brøndby IF
Læs også: Jesper Sørensen ærgerlig og overrasket over CV-farvel: ‘Der var tillid mellem os’