Clement Bischoff fortæller, at alle spillerne vil op i et ekstra gear til søndagens Derbybrag mod FC København.
Det er Derbydag.
Kl. 12.00 fløjtes der op til sæsonens andet Derby, når Brøndby foran et udsolgt Brøndby Stadion tager imod FC København.
Læs også: Bejlere fra store ligaer: Brøndby har igangsat Bischoff-dialog
Brøndbys 18-årige venstre wingback Clement Bischoff fortæller, at der har været et stort fokus fra ham og holdkammeraterne forud for opgøret.
– Det er den største kamp i dansk fodbold, og det er noget, jeg glæder mig ekstremt meget til. Man kan mærke på træningsbanen og i ugen op til, at der kommer et ekstra fokus, og at alle vil op i et ekstra gear, for det den her kamp, alle vil spille, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer.
– Det er den her kamp, der er den vigtigste i sæsonen.
Læs også: Ingen dialog om forlængelse: Bischoff har ikke hørt fra Brøndby
Teenageren fortæller, at der i Brøndby-truppen er en stemning af, at man skal vinde opgøret.
– Der er en speciel stemning i truppen. Det er lidt svært at beskrive, men der er en stemning af, at vi skal vinde, og det ved alle i truppen godt.
Clement Bischoff fik fuld spilletid i seneste Derby i Parken, men søndag formiddag vil være hans første opgør mod rivalerne i egen hule.
Læs også: Brøndby kigger på flere forlængelser – Vil i dialog med Clement Bischoff