Brøndbys tidligere anfører Andreas Maxsø træner med i de kommende par uger, mens der er pause i Major Soccer League.
Andreas Maxsø er tilbage på Vestegnen.
Den 30-årige forsvarsspiller har fået lov til at træne med i Brøndby i de kommende par uger, oplyser de blågule til Bold, der også har affotograferet ham på træningsbanen.
Læs også: Jan Bech, Wass og Maxsø bliver ejere af dansk ishockey-klub
Andreas Maxsø er i Danmark, fordi hans klub Colorado Rapids ikke har flere kampe at spille i Major Soccer League i denne sæson.
Midtstopperen opnåede stjernestatus i Brøndby, som han kom til i sensommeren 2019, og han var en af nøglespillerne i klubbens mesterskab i 2021.
Han forlod Brøndby i begyndelsen af sidste år, da han skiftede til Major Soccer League-klubben Colorado Rapids.
Læs også: Maxsø tilbage på Brøndby Stadion: Hyldet med banner på Sydsiden