Daniel Wass har tilsyneladende stadig sygdom i kroppen, og derfor udgår han af aftenens kamptrup mod AGF.
Daniel Wass har været ramt af sygdom i ugens løb, og han har ikke været på træningsbanen for Brøndby de seneste dage.
Alligevel var han med i kamptruppen mod AGF, men han har ikke sluppet sygdommen helt.
Læs også: Stort Brøndby-boost før pokalbrag: Se kamptruppen her
Brøndby oplyser med en halv time til kvartfinaleopgøret i Oddset Pokalen mod AGF, at den rutinerede midtbanespiller udgår af kamptruppen på grund af sygdom.
På midtbanen får Stijn Spierings derfor en sjælden startplads, mens Noah Nartey udgør den anden del af midtbaneduoen.
Se Brøndbys startopstilling mod AGF her:
Der er kampstart kl. 18.30, og opgøret kan følges på Viaplay Premium eller Viaplay Sport News.