Det er ikke et urealistisk scenarie, at assistenttræner Frederik Birk bliver forfremmet til permanent cheftræner i Brøndby, skriver bold.dk.
Brøndby har onsdag eftermiddag smidt en lille bombe.
Cheftræneren hedder ikke længere Jesper Sørensen, for han er blevet fyret med én kamp tilbage af året.
Læs også: Brøndby-begrundelse vækker opsigt: ”Underligt, respektløst og uværdigt”
Assistenttrænerne Frederik Birk og Henrik Hansen overtager midlertidigt styringen på Vestegnen, hvor førstnævnte formentlig får det overordnede ansvar.
Det var i hvert fald ham, der stod på sidelinjen i de to kampe, hvor Jesper Sørensen var i karantæne tidligere på året.
Den kun 35-årige assistenttræner får måske en større rolle på Vestegnen i fremtiden.
Læs også: Officielt: Brøndby fyrer Jesper Sørensen
bold.dk bringer i kølvandet på fyringen af Jesper Sørensen en længere artikel, hvori de skriver, at Frederik Birk kan blive en permanent løsning.
Der nævnes dog intet konkret, men i spil må man konkludere, han er.
Under Frederik Briks ledelse i efteråret vandt Brøndby med 1-0 over FC Midtjylland, mens de også spillede 0-0 mod FC København.
Frederik Birk, der kom til Brøndby i 2021, som chefanalytiker, har også fået rosende ord fra sin nu tidligere chef, Jesper Sørensen.
Tidligere på efteråret udtalte han følgende til bold.dk om trænertalentet.
– Han er en rigtig dygtig og talentfuld træner i mine øjne. Han er et stort trænertalent i mine øjne.
Brøndby møder søndag AGF i returopgøret i Oddset Pokalens kvartfinale.
Læs også: Avis: Brøndby snublende tæt på ny sportsdirektør