Brøndby går glip af et betydeligt millionbeløb som følge af den tilskuerbegrænsning, klubben blev mødt af tidligere på sæsonen.
Søndag aften lukkede Brøndby året ned med en sejr på 4-2 over AGF i Oddset Pokalen, hvilket sender de blågule i semifinalen.
Opgøret blev spillet for et tomt Sydsiden, da tribunen nu har været lukket i tre kampe som følge af Derbyballaden i oktober.
Læs også: Efter Derby-skandale: Sydsiden lukkes resten af året
Der har nemlig været et loft på 14.000 tilskuere til Brøndbys kampe mod FC Nordsjælland, AaB og altså senest søndag aften mod AGF.
Tilskuerkarantænen har kostet Brøndby dyrt.
DR Sporten kan på baggrund af interne konsekvensberegninger i Brøndby afsløre, at omsætningstabet som konsekvens af tilskuerbegrænsningen lyder på 1,2 til 1,6 millioner kroner per kamp.
Læs også: Vallys om ballade: Tænkte da på min familie – Det er ikke OK
Det betyder, at Brøndby har misset en omsætning i niveauet 3,6 til 4,8 millioner kroner på de tre kampe med et lukket Sydsiden.
Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå var da også klar i spyttet, da der den 1. november blev afsagt dom.
– Det er en af de historisk hårdeste straffe fra Disciplinærinstansen nogensinde, sagde Brøndby-bossen ved den lejlighed til klubbens hjemmeside.
Læs også: Peter Sørensen har svært ved se Birk fortsætte i BIF som assistenttræner