Carl Björk får en ærlig chance i Brøndby, men klubbens cheftræner Frederik Birk er åben for at lade ham gå i vinterens transfervindue.
Carl Björk er vendt retur til Brøndby efter endt lejeophold i IFK Norrköping, men det er ikke lig med, at han har en fremtid på Vestegnen.
Den 25-årige angriber ventes ikke at få en betydningsfuld rolle, selvom cheftræneren nu hedder Frederik Birk, for han så helt bort fra angriberen i weekendens træningskamp mod Hvidovre.
Læs også: Birk svarer på mærkværdig Tøffe-kritik: ”Det var da alligevel en vild en”
I et interview med Bold fortæller Frederik Birk, at han vil se på Carl Björk med ”friske øjne”, men man er åben for at lytte til angriberen, hvis han har et ønske om at skifte klub igen.
– Vi må se, hvordan transfervinduet udvikler sig og se på, hvad Carl Björk ønsker. Det er klart, han hunger efter spillespil, siger han og tilføjer:
– Og som vores trup ser ud lige nu, kan det godt ligne, at der er mange om buddet, hvis ikke der sker noget.
Carl Björk har været ude i kulden i mere eller mindre hele sin Brøndby-tid, og han var da også et relativt billigt indkøb, da han blot kostede 3,5 millioner kroner.
Han har kontrakt i halvandet år endnu.
Brøndby har denne vinter mistet Ohi Omoijuanfo, mens Mathias Kvistgaarden kædes kraftigt sammen med et klubskifte.
Spørgsmålet er, om Brøndby tør satse på Carl Björk, eller om man kigger sig om efter en ny angriber på transfermarkedet.
Læs også: Trabzonspor hæver buddet på Alves – Brøndby-boss afviser