Brøndby er få dage fra at kunne præsentere den 19-årige keeper Gavin Beavers, der skriver under på en kontrakt frem til sommeren 2028.
Brøndby har været meldt tæt på keepertalentet Gavin Beavers, der aktuelt slår sine folder i Major Soccer League-klubben, Real Salt Lake.
Nu ser skiftet ud til at være på plads.
Læs også: Vejen er banet for ny Brøndby-signing
I hvert fald beretter Bold, at det blot er et spørgsmål om tid, før han sætter en signatur på sin aftale på Vestegnen.
Den kommer til at gælde frem til sommeren 2028 – altså tre og et halvt år ud i fremtiden.
Gavin Beavers tilslutter sig Brøndby i denne uge, så han er klar til at drage med sine nye holdkammerater på træningslejr til Portugal den 28. januar.
Det afsløres ikke, hvor meget Brøndby må slippe for teenageren, hvis kontrakt med Real Salt Lake løb frem til udgangen af året.
Det er dog næppe nogen dyr keeper, selvom Gavin Beavers trods sine unge alder har pæn erfaring fra den bedste amerikanske fodboldrække.
I Brøndby vil han skulle tage kampen op med Patrick Pentz på sigt, men i første omgang skal han være en del af reserveteamet med Thomas Mikkelsen og Jonathan Ægidius.
Læs også: Jaget vildt: RB Leipzig lurer på Mathias Kvistgaarden