Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen bekræfter til Tipsbladet, at der var interesse i Mathias Kvistgaarden, men man var aldrig i færd med at sælge topscoreren.
Mathias Kvistgaarden var det helt store emne i det netop overståede transfervindue, hvor især Celtic viste interesse i at signe Brøndbys topscorer.
Tyske klubber som Eintracht Frankfurt og RB Leipzig blev også sat i forbindelse med Mathias Kvistgaarden, der dog aldrig var tæt på at blive lokket væk fra Vestegnen.
I et større interview med Tipsbladet fortæller Jan Bech Andersen, at der var flere henvendelser på topscoreren, og at man på både sidste- og næstsidste dag af transfervinduet modtog opkald fra klubber.
Tallene nåede dog aldrig så højt op, at det var interessant.
Brøndbys bestyrelsesformand udtaler videre, at man har en god dialog med Kvistgaarden og hans bagland.
– Vi har en god dialog med Kvistgaarden og hans agent omkring, hvad vi prøver at opnå sammen. Og det var planen, at han skal spille for os i foråret, hvor vi har mange store mål, vi skal nå, og så må vi se, hvad der sker til sommer.
Mathias Kvistgaarden har ikke lagt skjul på, at han gerne vil til en større adresse inden for en overskuelig fremtid, og alt tyder på, at han i sommeren 2025 får grønt lys til at skifte.
Skotske medier skrev denne vinter, at Brøndby ville have 120 millioner kroner for Mathias Kvistgaarden, men om man skal helt derop, fortæller Jan Bech Andersen ikke.
Han lægger dog ikke skjul om, at prisen gerne må være trecifret.
– Vi skal gerne nå de 100 millioner kroner i transfersum inden for de næste år, og det ville da være fint, hvis det var ham (Kvistgaarden red.), der nåede den grænse som den første.
Læs også: Medie: Celtic i kontakt med Kvistgaarden-lejr – Kan afløse dyr japaner
Læs også: Ohi har sagt farvel – Skifter til kinesisk fodbold