Brøndby får et beskedent beløb for forsvarsspilleren, Kevin Tshiembe, der angiveligt har underskrevet sin aftale med Vålerenga.
Kevin Tshiembe er færdig i Brøndby.
Tipsbladet rapporterede tidligt onsdag morgen, at den 27-årige forsvarsspiller var blevet solgt til Vålerenga, der har hjemme i Norges hovedstad Oslo.
Selvsamme medie skriver onsdag eftermiddag, at alt er faldet på plads, og at der er sat en underskrift på en aftale, der løber frem til udgangen af 2027.
Forsvarsspilleren kiggede ind i et kontraktudløb om blot fire måneder, og selvom Brøndby har solgt ham, er det ikke en transfer, der får dollarsmilet frem på Vestegnen.
Ifølge broendbyforfan.dk’s oplysninger overstiger transfersummen ikke 500.000 kroner.
Kevin Tshiembe var dog heller aldrig i spil til at få forlænget sin aftale i Brøndby, ligesom han ikke stod til spilletid i et forår, hvor Frederik Birk kun spiller med to stoppere.
Derfor giver et salg – nærmest uanset pris – god mening for Brøndby – og også for Kevin Tshiembe selv, der kan få kickstartet karrieren igen.
Forsvarsspilleren kom til Brøndby for tre og et halvt år siden, da daværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen hentede ham i Lyngby BK.
Dengang kostede han i omegnen af fem millioner kroner.
Læs også: Medie: Brøndby giver kontrakt til ungt talent fra Sønderjyske
Læs også: Medie: Kevin Tshiembe færdig i Brøndby – Solgt til norsk fodbold