Brøndbys cheftræner Frederik Birk ser ingen nemme kampe i Superligaen.
Brøndby møder mandag aften Lyngby på hjemmebane.
På mange måder en must-win kamp for de blågule, der i skrivende stund indtager en 6. plads i Superligaen, mens Lyngby er nummer 11.
Læs også: Skuffet Frederik Birk: Havde sat næsen op efter tre point
Frederik Birk har øjnene rettet mod tre point, men klog af skade fra seneste rundes remis mod bundproppen Vejle, forsikrer Brøndby-cheftræneren om, at der ikke er nogen nemme kampe i Superligaen.
– Alt er jo kompetitivt i denne liga, det kunne vi selv se i Vejle, der var der nok mange, der tænkte, at vi skulle derover og vinde ret entydigt, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Nu var det ikke det, der skete, og det er jo også sådan det er i den danske Superliga.
Brøndby var ramt af en del sygdom op til seneste kamp i Vejle, men i denne uge har der næsten være en fuld trup til rådighed.
Derfor er Brøndby-mandskabet også klar til at blæse Brøndby Stadion omkuld.
– Vi er tilbage nu, og der har været nogle træningspas her i denne uge, hvor vi har kunne give den fuld gas med dem, og vi er klar til at angribe igen, forsikrer Frederik Birk.
Brøndbys opgør mod Lyngby spilles mandag kl. 19.00, og hvis man ikke skal på stadion, kan opgøret ses på TV2 Play og TV2 Sport X.
Læs også: Thomas Mikkelsen jagter vild rekord – Vil spille i minimum fire år endnu