Jordi Vanlerberghe er tilbage i Brøndbytruppen til mandagens opgør mod Lyngby.
Der findes ingen nemme kampe i Superligaen, men mandag aften spilles én af de kampe, som Brøndby bare skal vinde.
Modstanderen hedder Lyngby BK på eget græs, og efter sidste rundes remis mod bundproppen Vejle B skal Frederik Birk og co. tilføje tre point til den trængte pointkonto.
Læs også: Birk undervurderer ikke Lyngby: Alt er jo kompetitivt i denne liga
Brøndbys cheftræner har haft en fit trup frem mod mandagens opgør på Brøndby Stadion, og derfor har han også udtaget en slagkraftig trup.
Se hans udvalgte her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
6. Stijn Spierings
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
17. Mileta Rajovic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
38. Jacob Ambæk
43. Lukas Larsen
Sebastian Sebulonsen sidder fortsat ude med en skade, mens Jordi Vanlerberghe er blevet sin skade kvit og derfor indgår i den endelige kamptrup.
Clement Bischoff kan også få sine første minutter i forårssæsonen, efter han har afsonet karantæne mod Viborg og Vejle.
Kampen mellem Brøndby og Lyngby kan følges på TV2 Play og TV2 Sport X.
Der er kampstart kl. 19.00.
Læs også: Frederik Birk skænker ikke top 6-ræs en tanke