Brøndby har fået en bøde på 50.000 kroner, oplyser Fodboldens Disciplinærinstans.
Pyroteknik bidrager til den magiske stemning på Brøndby Stadion, men det koster dyrt, hver gang Brøndbys fans tænder op under Sydsiden.
Nu er en bøde tikket ind på Vestegnen.
Læs også: Yuito elsker Sydsiden: Bliver så begejstret, når de kalder mig ned
Fodboldens Disciplinærinstans oplyser, at Brøndby er blevet tildelt en bøde på 50.000 kroner, fordi der blev antændt 20 styks pyroteknik i forbindelse med kampen mod Lyngby i seneste runde.
Pyroteknikken blev antændt i forbindelse med indløb til kampen samt i det første spilleminut, lyder det i kendelsen.
Brøndby har 14 dage til at appellere dommen.
Læs også: Tøfting om tom Sydsiden: Ingen straf til Brøndby – Vi må kalde nogle voksne ind!