Flere Brøndby-reserver har fået grønt lys til at forlade klubben denne sommer, og derfor arbejder deres agenter på højtryk for at få det til at ske, siger transferjournalist, Farzam Abolhosseini.
Brøndbys overskudslager er stort, men alligevel har der har været begrænset aktivitet på afgangssiden for Brøndby denne sommer.
Carl Björk har forlænget sit ophold i Norrköping, mens Mateusz Kowalczyk og Jonathan Ægidius er blevet udlejet til henholdsvis GKS Katowice og Kolding.
Læs også: Officielt: Kowalczyk skifter til GKS Katowice
Ellers er Brøndby-truppen stadig fyldt med spillere, der ikke anses for at have den store rolle på Vestegnen i denne sæson.
Men meget tyder på, at flere af de reserver i løbet af de kommende uger går igennem exitdøren og forlader klubben.
Transferjournalist Farzam Abolhosseini beretter i Tipsbladets Transfer Talk, at der foregår et stort arbejde i kulissen.
Læs også: Viaplay: Brøndby kæmper med udenlandske- og to danske klubber om Enggård
Ifølge hans oplysninger arbejder agenterne til Henrik Heggheim, Bertram Kvist og Christian Cappis på højtryk for at finde en ny klub til deres klienter i den kommende tid.
broendbyforfan.dk skrev allerede i juni, at Henrik Heggheim har fået grønt lys til at forlade Brøndby, og der var flere skandinaviske klubber, der lurede på den norske stopper.
Det rette er dog tilsyneladende ikke dukket op for ham, for han er stadig at finde i Brøndby-truppen.
Bertram Kvist, et andet navn nævnt af Farzam Abolhosseini, ser aldrig ud til at få sit gennembrud på førsteholdet i Brøndby, og han er i denne uge i FC Emmen for at prøve at tilspille sig en kontrakt.
Christian Cappis, der også bliver nævnt på vej væk, har i efterhånden flere måneder kigget sig om efter en ny klub.
Hans agent Johan Wins kunne nemlig helt tilbage i slutningen af april berette, at man var på udkig efter en ny arbejdsgiver til den amerikanske alt-mulig-mand, der har været en tro væbner siden sit skifte fra Hobro i 2021.
Læs også: Medie: Her er Brøndbys Suzuki-krav